Motionsformen
Hvad er Poledance og Polefitness?
Poledance og Polefitness er unikke full-body workouts, der introducerer "stripper-stangen" (også kaldet en Pole) som et fitness redskab. Du får brugt hele kroppen i træningen, både ved hjælp af fede øvelser med pole'en, men også gennem styrkeøvelser for både ben, mave og overkrop. Pole'en fungerer som en fysisk støtte, mens du lærer at bevæge din krop på nye og anderledes måder.
Man skal ikke lade sig skræmme af forestillinger og billeder af poledance, hvor I ser kvinder hænge opad, nedad og på siden. Grunden til at poledance og polefitness er så populært ude i verdenen er, at det kan udføres på alle niveauer, således at du gradvist styrker dine muskler, smidighed, selvsikkerhed og fortrolighed med pole'en. Det vil sige at ALLE kan være med - uanset alder (dog min.15 år), størrelse og ikke mindst kondi.

